User loginWho's online
There are currently 0 users and 1 guest online.
|
Perfomance (Sejlegenskaber)505 jollens sejlegenskaber er svære at beskrive, den skal prøves!!!!! På kryds kommer 505 jollen i ”forced mode” omkring 4 m/s. Gasten kommer i trapez ved omkring 2-4 m/s. Afhængigt af besætningsvægt begynder besætningen at de-power riggen fra 5-8 m/s. På et tidspunkt når der er nok vind og dermed power i båden bliver det en fordel at falde lidt af på kryds og opnå en højere bådfart i forhold til at holde højde. Det giver mellem og hårdt vejrs sejlads en ekstra dimension i forhold til andre joller og flere muligheder både taktisk og teknisk.
Den gode balance i båden gør at den er relativ let at sejle under alle forhold, med et minimumskendskab til at trimme og sejle. Den hurtige respons og trim mulighederne bevirker til gengæld at den er svær at sejle optimalt i forhold til andre 505 joller. Det medfører at 505 jollen er en konstant udfordringer for selv den bedste sejler. Kort kan det siges om egenskaberne at selv om jollen ikke er trimmet optimalt i forhold til andre 505 joller og de sejler hurtigere end en selv, er den stadigvæk en fornøjelse at sejle. Det gør at jollen er sjov at sejle selvom man er placeret sidst i feltet, idet bare det at sejle den er en fornøjelse. Der findes en sammenligning af en 505 i forhold til andre velkendte joller på den internationale 505 side på: http://www.int505.org/compare.htm
|
Links |