Rigning og materialer

Rigning/trim
505 jollen er en af de joller (og kølbåde) hvor der er flest trim muligheder. i de fleste moderne jolle kan alle trim muligheder endvidere trimmes let under sejlads. Der er stor forskel på hvordan de forskellige joller er rigget til, opsætningen afhænger af hvilke præferencer besætningen i jollen har og hvordan de ønsker arbejdsfordelingen. I en moderne jollen kan følgende normalt trimmes, alt sammen under sejlads.
- Maste hældning
- Rigspænding
- Mastekrumning (med en masteskubber/-bøjer)
- Trapezens angrebspunkt på mast
- Cuningham fok & Storsejl
- Skødepunkt fok, op/ned og ind/ud
- Skødepunkt/løjgang storsejl
- Kicker
- Sværd op/ned og hældning (der er også joller hvor sværdets placering horisontalt kan justeres frem og tilbage)
- Minireb i storsejl.
- Udhal storsejl
- Barberhal spiler
- Automatisk spilerstage system
- Spilerstage op/ned
- Luv position af spilerskøde

Derudover er der oftest diverse udløsere og automatiske hal der giver hurtigere manøvre, opsamling af overskydende tovværk og meget mere.
Der er mange der laver flere forskellige opsætninger og alternative indstillingsmuligheder med mere eller mindre held f.eks. flere salingshorn på masten.


Der er mange snore...

Materialer
En moderne 505 jolle er som oftest bygget i "eksotiske" materialer såsom kevlar/kulfiber og epoxy. Det er ikke nødvendigvis for at gøre båden hurtigere, men derimod for at gøre den mere holdbar. Det gør at man kan sejle kapsejlads på topniveau i jollen i mange år. En ny glasfiber/polyester båd er lige så hurtigt som en ny kulfiber/epoxybåd, forskellen er blot at polyesterjollen ikke holder så længe på topniveau som epoxy jollen.
Eksempelvis blev den båd der vandt VM i 1981, nr. 7 ved VM i 1998. En anden båd bygget samme år, blev nr. 4. Båden der vandt i 2007 er bygget i 1996. Nr 6 til VM i 2007 er bygget i 1985.
Sejl er oftest i kevlar/mylar, men der laves stadigvæk sejl i dacron som kan være lige så hurtige som kevlar/mylar sejl.
Snore og blokke er i reglen også state of the art, og der er mange af dem. På en normal jolle er der et par hundrede meter tov, elastik og 40-60 blokke, frølår mm.


Men der kan være flere...