505 sejlere

Danske sejlere
De danske sejlere har I de fleste tilfælde erfaringer fra en eller flere andre en og tomandsjoller. Aldersmæssigt er de hovedparten fra 25 år og op til 50-60 år. Der er både nogle som har OL- satsninger bag sig og nogle som næsten fra bunden har lært at sejle to-mands jolle i 505 jollen. Generelt er niveauet højt, der er en del som har vundet flere medaljer til DM, VM, EM og OL i andre jolletyper. International er der tradition for at de bedste danske besætninger klarer sig godt og er med i toppen til både VM og EM. Der selvfølgelig også altid besætninger som sejler for sjov og er ved at lære at sejle jollen, nyde sejlegenskaberne og have det sjovt på vandet.

505 sejlere i udlandet
505 jollen bliver i udlandet sejlet af både nuværende, tidligere topsejlere (http://www.int505.org/champs.htm, http://www.int505.org/typical.htm, http://www.int505.org/quot.htm) og af andre dygtige sejlere som har opdaget 505 jollens gode sejlegenskaber. Topniveauet er højst sandsynligt et af de højeste som findes uden for OL klasserne. Bredden i det internationale 505 felt spænder også vidt:
- Det er typisk to mænd der sejler 505 men der er både mix og rene kvinde besætninger, de er som ofte ret gode.
- Aldersmæssigt spænder de forskellige besætninger fra 15-80 år
- Ægtepar/kærester eller far/søn besætninger.
Blandt 505 sejleren findes der eksempler på flere sejlere som overhovedet ikke har finansielle problemer med at sejle langt mere prestigefyldte både som feks. Farr 40 eller TP52 og som evt. også gør det, men foretrækker at sejler 505 jollen pga. at de syntes er sjovt.