User loginWho's online
There are currently 0 users and 1 guest online.
|
Træningslejr '09Den danske sæson for 505 jollerne er kommet lidt sent i gang i år, men til gengæld med høj klasse fra første færd. I den forløbne weekend holdt vi vores årlige træningssamling. I lighed med de foregåede år blev den afholdt i Hellerup. Vi havde en forhåbning om at der ville komme bare lidt mere vind end de sidste par år, der har været præget af to dages blik stille. Vejrudsigten var lovende for de 5 joller som var mødt op lørdag. God træning til hård luft [G2: 15 n= 1 size= 250 class= left ] Vejret viste sig at holde stik under 49’ stjernen Peter Hansen´s kyndig "vildledning". Vi havde fokus på at kunne skifte imellem de to ”modes” fart eller højde. Det blev til to træningspas af ca 3 timer i høj sol med først 2-5 m/s fra øst om formiddagen og opfriskende til forrygende 9-10 m/s fra øst om eftermiddagen. Video fra både formiddag og specielt eftermiddagens fornøjelige spilerskæringer vil snarest være tilgængelig på www.int505.dk Ikke så meget vind søndag Søndag kom der yderligere to joller, som ikke havde deltaget lørdag. De blev hurtigt lidt trætte af at høre om oplevelserne fra dagen inden, idet vinden om søndagen var faldet til 1-3 m/s. Specielt den ene besætning der er ny og samtidigt hører til i den tunge ende (samlet ca 190 Kg) ville gerne ud og teste lidt i frisk vind. Fokus i søndagstræningen blev igen lagt på højde, fart og opsætningen af jollerne, med et skift over imod teknik senere på dagen. Peter kunne også sejle 505 Peter Hansen udtrykte både fascination og begejstring, men også en snert af tilhørende frustration over de mange muligheder der er for at trimme en 505-jolle. Lørdag eftermiddag fik Peter dog mulighed for at vise at han ikke kun har det hele i munden, da han i et par sejladser som rorsmand på korte baner viste sin klasse med et par placeringer i top 3. Hvis han forsætter på den måde er vi i klassen ikke i tvivl om, at han i løbet af 5-10 år vil kunne etablere sig i den danske elite. DM, NM og eurocup i Århus i juni, VM næste år På den korte bane bliver sæsonens højdepunkt vores DM i Århus den 13-14/6, stævnet tæller samtidig som Nordisk Mesterskab og som 3. afdeling af Eurocuppen. Der kan forventes en invasion af tyskere, som vi op og prøve kræfter med den skandinaviske flåde. På den længere bane er den store målsætning helt klart nogle gode danske resultater til VM i 2010, som afholdes i Kaløvig. Her forventes en både stærk og bred dansk trup til denne unikke begivenhed på dansk grund. Til slut vil den danske 505 klub gerne takke Hellerup Sejlklub for lån af følgebåd og materiel til vores træningslejr. Video i .m4v format her (afspilles i Quicktime) |
LinksKapsejladskalender
|