Internationalt DM for 505 joller i Kaløvig 2010

Den forløbne weekend blev der afholdt Internationalt DM for 505 joller. Det Internationale islæt bestod i at der ud over de danske besætninger også deltog syv af de bedste tyske, samt den bedste svenske besætning. Faktisk var feltet så stærkt at der var hele fem nuværende eller tidligere verdensmestre til start.

Det var jo en weekend med højtryksvejr og derfor næsten ingen vind. Der blev dog sejlet 6 sejladser på de to dage. Alle sejladser blev sejlet i meget springende vind, og var derfor lidt chance betonede. Men resultatlisten viser dog at det er de sædvanlige besætninger der dominere den samlede stilling, og derfor kan man konkludere at den usikkerhed der er i de enkelte sejladser bliver udvisket igennem serien af sejladser.

Denne gang blev det brødrene Jørgen og Jacob Boisen-Møller fra Hellerup der kunne trække sig ud af kampen som sejrherrer, foran de evige rivaler, og træningsmakkere, Jan Saugmann/Morten Ramsbæk fra KDY/FAS. Der var dog så tæt et opgør at det ikke var afgjort før de to både, side om side passerede mållinjen i sidste sejlads, med Boisen-Møller først over stregen. Ved senere fintælling viste det sig i øvrigt at selv om Saugmann/Ramsbæk havde slået Boisen-Møller i denne sejlads, ville den point lighed der ville have været opstået, alligevel være faldet ud til Boisen-Møllers fordel, p.g.a. flest første pladser.

Begge de danske både formåede dog at holde hele den tyske og svenske elite bag sig, ligesom de har gjort de sidste par gange der er blevet sejlet Internationalt. Treer ved stævnet blev således den tredobbelte Verdensmester Hunger/Kliener fra Tyskland. Tredje bedste danske båd blev Per Larsen/Bent Lundsager, Hellerup.

Der var to nye besætninger til start i år. Henrik Buhl er vendt frygetligt tilbage, denne gang sammen med sin søn, De viste rigtig god fart i båden, og blev 5er lige efter Tom Bøjland/Anders Friis. På 6. pladsen fulgte Team M&M aka Mikkel og Mads Christiansen. Jonas Christiansen/Johan Pedersen tog 7. pladsen efterfulgt af det andet nye team, Michael og Fabiola Wonterghem. De præsterede at følge med i det meget stærke felt, på trods af at de aldrig har sejlet stævne i 505 klassen før. Meget meget flot.