Referat:
Skrevet af Jan Saugmann til Klubbladet i Hillerød sejlklub.
I dagene d. 13-16/5 var min makker og jeg, plus seks andre danske både taget til Garda for at deltage i det sweitziske europa-cup som er henlagt til gardasøen i Italien, p.g.a. de specielle forhold der er på Garda. Hvis solen skinder er man sikret en brise på 8-13 m.sek., og solen skinder meget på de kanter.
Vi var dernede en uge i forvejen for at træne og slappe af med vores familier. Under træningen så alt rigtigt godt ud, der var i hvert flad ikke nogle af de andre både der var mødt tidligt op, der kunne matche vores fart, og det er jo en rar fornemmelse. Men der var ikke nogle af de rigtige favoriter der var dukket op endnu. Den sidste dag inden stævnets start kunne vi dog prøve fart mod en af de domminerende både fra de forgående år (Stefan Bhöm), og det gik også godt.
Lige lidt baggrundsstof omkring sejlads på Garde søen. Den er lidt speciel ved det at hvis solen skinder kommer der altid kl 13.0, en konstant brise på langs af søen fra syd mod nord. Denne vind kaldes Ora, efter den dal der generere dette sug fra søen og op igennem dalen. Om natten og tidlig morgen hvor alt er nedkølet er der en konstant brise i den modsatte retning. Det er som oftes den først omtalte vind, Ora´en, der sejles kapsejlads på, men hvis der mangler sejladser i serien, bliver man "sparket" ud på vandet kl. 7.30 om morgenen for at få en sejlads i morgenvinden. P.g.a. søens og omgivelsernes udformning, er det altid en fordel lige efter start at sejle helt ind til klipperne på syrbord side af banen, og tage en masse små kryds inde under klippen, hvor vinden bliver komprimeret til ca. 13-15 m.sek. Når man så kan holde krydsmærket op sejler man ud på søen, hvor vinden flader til de føromtalte 8-13 m.sek. Så taktiken er noget ensporet, men hvad gør det, når man har fart i båden og solen skinder?
Det var selvfølgelig med nogen spænding og sommerfugle i maven vi tog ud til første start. Det var jo trods alt generalprøven på dette års kapsejlads program. Vi lagde ud med en dårlig start og kunne derfor ikke komme ind til klippen tidligt nok, til at få den fulde fordel af den kraftige vind. Det betød at vi rundede første mærke ca. midt i det 50 både store felt. Vi fik taget nogle både på slørbenet, men ikke noget der rigtigt battede. På de næste kryds var der kommet mere spredning på feltet, og vi kunne sejle mere frit, så vi kunne udnytte vores fartoverskud. Det endte med at vi fik sejlet os op på en fjerde plads. Det var vi rigtigt godt tilfredse med efter den dårlige start.
I den næste sejlads var vinden taget en smule til.Vi kom rigtigt hæderligt fra start og førte ved første mærke. Vi holdt placeringen til mål.
Da vi kom på havnen den efterfølgende dag, kunne vi konstatere at der ingen vind var, til gengæld silede regnen ned. Så der blev ikke sejlet nogle sejladser den dag. Inden vi pakkede sammen blev det annonceret at dommerne ville træffe beslutning om starttidspunktet for næste sejlads, den efterfølgende morgen og at det ville blive annonceret over højtaleren kl 9.00. De må imidlertid have ændret mening efter vi forlod havnen, for da vi kom ned til havnen kl 9.00 for at finde ud af hvornår starten skulle gå, kunne vi stå og kigge ud på ca. 2/3 af de andre joller ligge klar til start ud på søen. Så den start nåede vi ikke, ligesom den samlede etter heller ikke nåede den. Der blev ikke sejlet flere sejladser den dag p.g.a. mangel på vind.
At der ikke var blevet sejlet mere end tre sejladser betød at der skulle sejles to sejladser sidste dag. I den første sejlads kom vi rimeligt godt fra start. Men for en gang skyld skulle det vise sig ikke at være en fordel at gå ind under klippen, sådan som vi gjorde. Vi runde første mærke ca. midt i feltet, men fik i løbet af sejladsen sejlet os op på en syvende plads.
Da starten til sidste sejlads skulle til at gå ville vi lige op på bidevind for at checke om alt var som det skulle være, da jeg halede hjem på storskødet, lød der et brag og bommen var delt i to. Der var ikke andet at gøre end at pakke sammen og tage hjem. Så rent resultatmæssigt var stævnet ikke nogen succes, men vi fik bekræftet overfor os selv at vi stadig kunne være med.
Jan Saugmann